Nyt puljeansøgningssystem på vej
Vi er i gang med at skifte puljeansøgningssystem. Det betyder, at ansøgninger til projekter med afholdelse i 2027 først modtages fra d. 30 september. Disse vil blive behandlet på lokaludvalgsmødet i november. Ansøgningsfristen for ansøgninger, der skal behandles på lokaludvalgsmødet i november, er stadig den samme - d. 26. oktober.
Hvad er nyt?
For fremtiden vil ansøgningsprocessen foregå på en digital platform. Startende fra d. 30. september kan du oprette en profil i vores nye puljeansøgningssystem, hvorfra du kan indtaste alt den relevante information om dit projekt eller arrangement til 2027. Du vil som modtager af midler fra Bydelspuljen og Kvikpuljen også skulle afrapportere gennem samme system.
Det er altså slut med at downloade ansøgningsskabeloner og indsende dem på mail.
Ansøgninger til Bydelspuljen og Kvikpuljen til afholdelse i 2026 skal forsat indsendes som beskrevet på hjemmesiden.