Mange gode forslag til frivilligprisen 2022
For over tiende år i træk uddeler Amager Øst Lokaludvalg årets frivilligpris til en forening, organisation eller institution, der har udmærket sig for frivilligt arbejde og gjort en særlig indsats i Amager Øst bydel. Prisen er på 25.000 kr. og kan deles af to modtagere.
I jubilæumsåret 2022 blev det Sundby Sejlforening, der fik prisen for snart 100 års arbejde med sejlsport ved Amager Strand. De var den første forening i prisens levetid, der ud over pengene også modtog frivilligstatuetten.
Sidste år besluttede lokaludvalget nemlig at udskrive en konkurrence om en fysisk pris med ”kunstnerisk blivende værdi, som fortolker Amager og frivillighed”. Her blev det den lokale mosaikkunstner Pia Mortensen som vandt - statuetten er lavet i hånden og ikke to statuetter er ens.
Otte foreninger indstillet
I de indkomne indstillinger har der blandt andet været fokus på fællesskab, engagement og bæredygtighed.
Vi har fået mange nomineringer, og priskomitéen vil i slutningen af november afgøre, hvem der får tildelt prisen i år.
Følgende foreninger blev indstillet:
- Amagerbanens Venner
- Madboks
- 1. Sønderbro Gruppe, Det Danske Spejderkorps
- Amager Seniorklub
- Copenwater
- Foreningen til fremme af socialt samvær, Enghusene II (Hovedstadens Almennyttige Boligselskab)
- Capoeira-klubben Rui Capoeira
- Rent Hav
Vinderne af frivilligprisen bliver offentliggjort i december 2022 – hold øje her på siden, for at se vinderen!