Undersøgelse: virker gæstelicenserne, som de skal?
Københavns Kommune skal evaluere modellen for gæstelicenser i kommunens parkeringszoner med tre timers tidsbegrænsning.
Derfor inviterer Lokaludvalget alle bydelens borgere til at dele sine erfaringer med gæstelicensordningen for at kvalificere vores høringssvar.
Klik her for at deltage i undersøgelsen.
Bemærk: Denne høring handler udelukkende om gæstelicensordningen.
Selve de tidsbegrænsede parkeringszoner vil blive evalueret i 2027.
Sådan fungerer gæstelicensordningen
- Beboere over 15 år med adresse i en tidsbegrænset zone kan søge om gæstelicens til zonen.
Gæstelicensen gælder i tre dage. - Licensen er gratis og fritager gæsteparkeringer fra zonens tidsbegrænsning.
- Tidsbegrænsningen gælder kun i hverdagene.
- Der kan udstedes et ubegrænset antal gæstelicenser til samme beboer. Dog kan du tidligst bestille en ny gæstelicens til samme bil 24 timer inden den igangværende gæstelicens udløber.
Du kan også sende dit eget høringssvar på høringsportalen Bliv Hørt inden d. 4. december. Klik her for at læse mere.
Dit høringssvar vil efterfølgende blive taget med i evalueringen og den eventuelle videre behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.
Baggrund for gæstelicensordningen
I forbindelse med indførelsen af de 12 nye tidsbegrænsede parkeringszoner i 2023, besluttede Klima-, Miljø- og Teknikudvalget en model for gæstelicenser til både de nye og gamle zoner. Hensigten med de tidsbegrænsede zoner er at begrænse udefrakommende parkering og forbedre parkeringsforholdene for beboere. Gæstelicensordningen gør det muligt for beboere i zonerne fortsat at have gæster i bil i dagtimerne i længere tid end de tre timer, der ellers gælder i hverdagene.