Tag på kunstudstilling i september i Amager Øst
Du kan opleve Spa Zone (Horror Vacui) hos Eks-rummet d. 10. - 13. september (udstillingen åbnede d. 4. september). Bag udstillingen står kunstneren Jane Pedersen. Eks-rummet skriver på sin hjemmeside, at "Spa Zone (Horror Vacui) opildner til tilblivelser udenfor det normativt re(pro)ducérbare. Det til-live-bringer det andet, monstrøsiteten, snavset, det uregerlige og utilstedelige. Her er nomadisk vrængen og sarkastiske postmoderne manifestationer af begær, køn, vold.". Nysgerrig? Udstillingen kan ses i tidsrummet 14.00 - 17.00.
Fra d. 18. - 31. september kan du se udstillingen "HHH HHV HHH" af Maria Zahle hos AGA WORKS på Vermlandsgade 61. Maria Zahle laver et stedsspecifikt, værk imens lydkunstnerne i DEAP laver et værk specifikt til udstillingen. Udstillingen er den første af tre udstillinger i efteråret 2020.
Begge udstillinger er støttet af lokaludvalget gennem Kvikpuljen. I Kvikpuljen kan du søge til og med 5.000 kr, og der er behandlingstid inden for højest tre uger. Tag gerne kontakt til sekretariatet, hvis du har spørgsmål til vores puljer.