Skolebyggeri giver mindre plads til trafik
Nu begynder byggeriet af Nordøst Amager Skole for alvor at gå i gang.
Byggepladsen overdækkes
NCC er nu igang med at opstille en totaloverdækning af byggepladsen (SiteCover®), som vises på illustrationen ovenfor. Materiel er ved at blive tilkørt pladsen og stålkonstruktionen til SiteCover® er ved at blive rejst. Arbejdet starter fra Holmbladsgade og bevæger sig ned mod Prags Boulevard. To mobilkraner vil være på byggepladsen ifm. disse arbejder.
Efter opstilling af konstruktionen til SiteCover® monteres teltdug, porte mv. og det hele forventes at stå færdigt i løbet af februar.
Det forventes at SiteCover® nedtages igen efter ca. 12-14 måneder, hvor bygningen er lukket og byggepladsen ikke længere er lige så sårbar overfor vind og vejr.
Mindre plads til trafikken
Holmbladsgade vil blive ensporet med trafikregulering i et område foran byggepladsen. På Prags Boulevard vil det stykke vej, der støder op til byggepladsen blive inddraget til byggeplads og lukket for gennemkørsel.
Der kommer i perioden til at være adskillige P-pladser, der ikke kan benyttes.
Byggeri København har fået mulighed for at anvende E-boks til at videreformidle informationer og varslinger fra totalentreprenøren NCC til de nærmeste naboer til
byggepladsen. Der informeres i en fastlagt radius af ca. 150 meter fra byggepladsen.