Processen for Bredegrund Byggelegeplads er i gang
Bredegrunds Byggelegeplads er en ud af to byggelegepladser i Københavns kommune. Legepladsen består af et normalt legeområde og et bemandet område med selvbyggede legeredskaber.
De selvbyggede legeredskaber er blevet lukket, da de ikke lever op til gældende sikkerhedskrav for en byggelegeplads. Der er nedsænket en projektgruppe i KMT- og KFF (forvaltningerne), der har til opgave at undersøge mulighederne for at bevare byggelegepladser, der samtidig overholder sikkerhedskravene.
Workshops om fremtidens byggelegeplads – skal du være med?
Den nedsatte projektgruppe skal samarbejde med borgere og Lokaludvalgene om legepladsens fremtidige udformning. Arbejdet begyndte på borgermødet d. 21. september, men der vil blive afholdt en række workshops, hvor alle, der har lyst – børn, som voksne – kan komme med ønsker og input til fremtidens legeplads.
De selvbyggede legeredskaber vil forblive afspærret indtil der forhåbentligt vil stå nye lege-elementer klar til sommeren 2029. Det er en proces der tager tid, da alle skal høres og regler for byggeri og økonomi skal overholdes.
Ny støtteforening
Det er uvist om Kultur- og Fritidsforvaltningen kan finde midler fra eget budget til aktiviteter, som kan foregå på byggelegepladsen i mellemtiden. Derfor er adskillige borgere gået sammen om at danne en forening ved navn ”Byggelegepladsen Bredegrunds venner”. Foreningen vil ansøge midler fra forvaltningen til materialer til byggelegepladsen, så der kan foregå aktiviteter på byggelegepladsen de næste par år.
Vil du være medlem af foreningen Byggelegepladsen Bredegrunds Venner, så kontakt Randi Sørensen på email: randiprivat@gmail.com.
Mere information
Læs mere om processen for Bredegrunds Byggelegeplads