Opbakning til bydelsplanen!

Efter et vellykket repræsentantskabsmøde, har lokaludvalget, sammen med bydelens foreningsliv, taget endnu et skridt i arbejdet med den kommende bydelsplan.

Der var god diskussion og relevante indspil fra foreningerne, som vil blive integreret i bydelsplanen. 

I januar afviklede lokaludvalget en digital afstemning, hvor bydelen stemte på, hvilken vision de ønsker skal rammesætte planen. Det vindende forslag blev visionen om ”en levende, harmonisk og naturrig bydel, som samler os – også i fremtiden.”



Bydelsplanen er lokaludvalgets visions- og arbejdsplan for de næste fire års arbejde med udvikling af bydelen, og skal være afsæt for dialog i vores lokalområde. Planen vil blive offentliggjort i foråret og blive udgivet som en hjemmeside, en pixi-publikation, videoer mv. 



Næste skridt er, at bydelsplanen skal anden godkendes på lokaludvalgsmødet i slut marts. Vi glæder os til at dele den med jer!