Nu sænkes fartgrænsen på en række af de trafikerede veje i bydelen

Til sommer begynder arbejdet med at sænke fartgrænsen på en lang række trafikerede veje i København - også i Amager Øst.

(artiklen er opdateret den 3.9.2024)

Til sommer sættes hastigheden ned til 40 km/t på en række af de mest trafikerede veje i byen. I vores bydel gælder det følgende strækninger:

  • Amagerbrogade 
  • Østrigsgade – fra Holmbladsgade til Øresundsvej (færdig, 3.9.)
  • Øresundsvej – fra Amagerbrogade til Amager Strandvej (færdig, 3.9.)
  • Italiensvej – fra Kastrupvej til Amager Strandvej 
  • Elbagade – fra Amagerbrogade til Kastrupvej (færdig, 3.9.)
  • Forlandet – fra Kløvermarksvej til Margretheholmsvej (færdig, 3.9.)

Arbejdet med at sætte skilte op går i gang i juni måned og det forventes, at arbejdet er færdigt ved udgangen af oktober. De nye fartgrænser vil træde i kraft løbende.

Borgere og trafikanter informeres

På de veje, hvor anlægsarbejdet fylder og påvirker trafikken i nogle dage, sætter kommunen gule vejarbejdsskilte op og sender nabobreve ud til vejenes beboere og erhvervsliv. I takt med, at de nye fartgrænser træder i kraft, vil det stå i den lokale presse, lige som der vil komme opslag på Facebook og information i Trafikradioen på P4.  

 

Følg med på hjemmesiden og i projektets nyhedsbrev  

Hjemmesiden kk.dk/nedifart opdateres løbende med status på de enkelte strækninger. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet og løbende få besked, når der er nyt om projekt ”Ned i fart”.  

Østrigsgade er en af de veje hvor hastigheden nedsættes til 40 km/t. Foto: Amager Øst Lokaludvalg
Fotograf
Amager Øst Lokaludvalg