Vær med

Brænder du for dit lokalområde og vil du gerne vide mere om, hvordan du kan deltage i vores arbejde? Så læs med her.

Interesserer dig for udviklingen af Amager Øst, så er lokaludvalgsarbejdet måske noget for dig. Ønsker du ikke at være formelt medlem, men at deltage inden for et bestemt interesseområde, så er er det også muligt i en af vores arbejdsgrupper.

Bliv medlem af lokaludvalget

Du kan blive medlem af lokaludvalget eller få en suppleantpost ved at stille op til valg til lokaludvalget som afholdes hvert 4. år, næste gang i 2026. 
Læs mere om valg til lokaludvalget.

Bliv suppleant

Vi kan altid bruge flere suppleanter. Hvis du vil være aktiv i lokaludvalget, kan du skrive dig op som suppleant. Som suppleant bliver du indkaldt, når et lokaludvalgsmedlem er forhindret i at deltage i lokaludvalgsmødet, og du kan deltage i arbejdsgrupper og andre aktiviteter. 
Læs mere om, hvordan du kan blive suppleant

Deltag i en af vores arbejdsgrupper

Du kan være med i et af vores arbejdsgrupper, som er åbne for alle og som fungerer som baggrundsgrupper for lokaludvalget.
Læs mere om arbejdsgrupperne

Deltag i vores lokaludvalgsmøder under borgernes tid

Lokaludvalgsmøder er altid offentlige og den første halve time er afsat som borgernes tid. Her lytter lokaludvalget til fremmødte borgere med noget på hjertet.

Du kan altid møde op til starten af et lokaludvalgsmøde, hvis du vil i direkte dialog med lokaludvalget.  Af hensyn til planlægningen af møderne vil vi dog gerne vide det på forhånd. Skriv eller ring til os hvis du vil i dialog med os på et lokaludvalgsmøde. 

Meld dig ind i vores borgerpanel

Bor du i Amager Øst, og er du over 15 år? Så kan du blive en del af vores digitale borgerpanel.

Med jævne mellemrum sender vi mails ud til de borgere, der har tilmeldt sig borgerpanelet, og stiller dem spørgsmål om bydelens udvikling.
Tilmeld dig borgerpanelet