Bydelsmøde for foreninger, netværk mv. om bydelsplanen

Amager Øst Lokaludvalg skal i løbet af det næste halve år udarbejde en ny bydelsplan. Bydelsplanen er et visions- og arbejdspapir for udviklingen af bydelen.

Vi ønsker, at hele bydelen skal kunne se sig selv i visionerne i den kommende bydelsplan - og Borgerrepræsentationen har bedt lokaludvalget om at inddrage alle foreninger, organisationer, brugerbestyrelser, netværk, råd mv. i processen.

Amager Øst Lokaludvalg inviterer derfor én repræsentant fra hver forening, organisation, brugerbestyrelse, netværk, råd mv. til at deltage i et bydelsmøde, hvor vi sammen drøfter visioner for fremtidens Amager Øst.

Vær med til at kvalificere bydelsplanen

Til bydelsmødet har du eller en repræsentant fra din forening mulighed for at fortælle lokaludvalget om jeres perspektiver og visioner for bydelen.

I vil samtidig høre mere om processen for bydelsplanen, lokaludvalgets visioner og om hvordan I kan bidrage til bydelsplanarbejdet.

Til slut nedsætter vi et repræsentantskab blandt bydelens foreninger, netværk mv., der skal hjælpe os med at kvalificere og til sidst godkende bydelsplanen, så den passer med bydelens behov og ønsker. 

Hver forening, organisation, brugerbestyrelse, netværk, råd mv. kan stille med én repræsentant til repræsentantskabet, og der er ingen krav til foreningens størrelse eller alder. Den skal blot være aktiv i bydelen.

Læs mere om bydelsplanen her

 

 

 

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 2. oktober 2022.

Skriv en mail til os med "Bydelsmøde" i emnefeltet, hvor du fortæller, hvilken forening du repræsenterer.

Skriv til: aoelu@kk.dk

 

Hvor

Kvarterhuset, Glassalen

Jemtelandsgade 3

2300 København S
Del med