Tilmeldingsfrist som kandidat til Amager Øst Lokaludvalg

I starten af 2022 er der igen valg til Københavns 12 lokaludvalg. Som repræsentant for en forening, et råd, en brugerbestyrelse m.m., kan du arbejde for lokale visioner, få erfaring med politik og påvirke bydelens udvikling.

Hvad får du ud af at sidde i Amager Øst Lokaludvalg? 

Du skal overveje at stille op til lokaludvalget, hvis du vil give byudviklingen i København et lokalt perspektiv. I lokaludvalget stiller vi skarpt på lokale mærkesager. Og du får adgang til et bredt netværk af mennesker, der hver især brænder for at gøre en forskel i bydelen.

Som repræsentant for en forening, skal du overveje at stille op til Amager Øst Lokaludvalg, hvis du:

  • vil arbejde for lokale visioner for bydelen Amager Øst.

     
  • vil gå i dialog med lokale københavnere og forsøge at påvirke politikerne på Rådhuset, så dine og bydelens perspektiver og mærkesager bliver en del af byudviklingen.

     
  • vil have mere viden om København, (lokal)politik og demokrati – vi tilbyder relevante kurser og introducerer til arbejdsgange i kommunalpolitik og byudvikling.

     
  • har lyst til at møde nye mennesker og diskutere bydelens udvikling.

     
  • vil støtte lokale projekter, arrangementer og initiativer ved at uddele ca. 1,6 mio. kr. årligt fra lokaludvalgets puljemidler.

 

Hvis du kunne være interesseret i at stille op eller stemme, er du velkommen til at kontakte os på aoelu@kk.dk.

Læs mere om valget her

Kontakt

Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg

Jemtelandsgade 3

Del med