Lynetteholm: Ønske om trafiksikre, rekreative og CO2-neutrale løsninger
I januar var der høringsfrist for indsigelser til den første fase af Lynetteholm, som handler om at anlægge øen og fylde den med jord fra københavnske byggepladser. Lynetteholm er et stort anlægsprojekt i flere faser: først opførelsen af en ø, dernæst opførelse af en Havnemetro og en Østlig Ringvej. Lokaludvalget havde gerne set, at det samlede projekt var i høring på samme tid. Det virker som en omgåelse af EU's VVM-direktiv (Vurdering af Virkning på Miljøet), at dele projektet op. Det fremgår af direktivets artikel 2, stk. 1, at hvor flere projekter samlet kan have væsentlig indvirkning på miljøet, bør deres miljøpåvirkning vurderes som en helhed.
Tung trafik kræver trafiksikring, reduktion af støj og forurening
Jordtransport gennem Nordøstamager øger den tunge trafik i Vermlandsgade og Uplandsgade med 70-80% i anlægsfasen. Men høringsmaterialet tager kun udgangspunkt i det samlede trafiktal inklusive personbiler. Dermed undervurderer man problemet med tung trafik for beboerne på Nordøstamager, særligt de bløde trafikanter til og fra Kløvermarkens mange idrætsanlæg. Samtidig opføres en ny skole på Nordøstamager og området Ved Amagerbanen Nord byudvikles. Lokaludvalget foreslår derfor en nyindretning af Vermlandsgade og Uplandsgade med en grøn barriere mellem cykelsti og vejbane, støjdæmpende asfalt og flere sikre krydsningspunkter. Med den rette beplantning kan der skabes absorbering af partikler samt reduktion af støj. Den afsatte pulje på 20 millioner kr. er langt fra tilstrækkelig. Lokaludvalget mener også, der skal gøres brug af faste tvangs-ruter for jordtransporten og fastlagte tidspunkter for kørsel, så transporten ikke foregår i myldretiden.
Transport af jord med pramme
I lyset af den store stigning i tung trafik er det vigtigt, at så meget jord som muligt fragtes med pramme, for at aflaste vejnettet. VVM-rapporten konkluderer, at der udledes mere CO2 fra pramme end fra lastbiler. Men muligheden for el-pramme og omlastnings-maskiner på el er ikke undersøgt. Efter lokaludvalget vedtog sit høringssvar, er der blevet offentliggjort et tilbud fra et konsortium af danske virksomheder, som tilbyder en totalløsning for transport af jord med el-slæbebåde.
Sydlig kanal og klapbro foran Margretheholm Havn
Som en del af projektet vil man lukke Lynetteløbet, som i dag bruges af lystfartøjer. De skal fremover passere gennem Kronløbet sammen med Oslo-færgen og krydstogtsskibe. Det vil afholde nogle sejlere i at sejle ud i Øresund og betyde en stor omvej for sejlere mellem Amagers østkyst og Inderhavnen. Der bør derfor skabes en sydlig kanal for mindre både, for eksempel mellem Margretheholm Havn og Inderhavnen –under Refshalevej. Det er i tråd med lokaludvalgets vision om ”Den blå sti” mellem Øresundskysten og Inderhavnen.
Margretheholm Havn bliver derudover hæmmet af en klapbro, hvor lastbiler skal køre jord kontinuerligt i dagtimerne. Lokaludvalget ønsker at der sikres hyppig åbning af broen i løbet af dagtimerne.
Mindre CO2 fra anlæg og trafik
Et stort anlægsprojekt, der anvender fossile drivmidler, harmonerer dårligt med “Københavns 2025-klimaplan” og det nationale mål om 70 % CO2-reduktion, og betyder samtidig øget luftforurening for beboerne på Nordøstamager. Der bør derfor stilles krav til byggemaskiner
om brug af CO2-neutrale drivmidler, det vil sige el og brint. Desuden bør der stilles politiske krav om fossilfri jordtransport, og der bør kompenseres for de uundgåelige fossile udledninger.
Manglende fokus på cyklister
Da cyklen er det primære transportmiddel for 1/3 af københavnerne, mener lokaludvalget, at der mangler analyser af cykelbetjeningen af Lynetteholm. Gode cykelforhold er en forudsætning for overholdelse af Københavns klimamål og trafikmålene i “Kommuneplan 2019”.
Derudover kommenterer lokaludvalget i sit høringssvar på støjbelastningen for beboere på Margretheholm og ønsket om en samlet befolkningsprognose for hovedstadsområdet, flere billige boliger og en bekymring om konkurrencen om deponi-jord med andre anlægsprojekter.