Bydelsmøde - opstart af bydelsplan for Amager Øst

Vi inviterer alle foreninger til at deltage i et bydelsmøde, hvor vi sammen drøfter visioner for fremtidens Amager Øst

Det nye lokaludvalg er i gang med forarbejdet til den nye bydelsplan for Amager Øst. 

Den 4. november inviteres alle foreninger i bydelen derfor til at deltage i et bydelsmøde, hvor vi sammen drøfter visioner for fremtidens Amager Øst. 

Bydelsplanen er lokaludvalgets visions- og arbejdsplan for de kommende fire års arbejde med udviklingen af bydelen. Bydelsplanen vil tage udgangspunkt i en række temaer, som er væsentlige for bydelen, og som lokaludvalget udvælger i samarbejde med borgere og lokale aktører. 
 

Program

Vi starter med fællesspisning kl. 18. 

Derefter vil lokaludvalget præsentere det første bud på, hvilke temaer der skal indgå i bydelsplanen. I vil høre mere om processen for bydelsplanen og om, hvordan I kan bidrage til bydelsplanarbejdet. 

Formålet med mødet er også at nedsætte et repræsentantskab blandt bydelens foreninger mv., der skal hjælpe os med at kvalificere bydelsplanen, så den passer med bydelens behov og ønsker.
 

Tilmelding

Hver forening, organisation, brugerbestyrelse, netværk, råd mv. kan stille med én repræsentant til mødet, og der er ingen krav til foreningens størrelse eller alder.

Tilmeld din forening senest den 30. oktober ved at skrive til aoelu@kk.dk
 

Kontakt

Kvarterhuset

Jemtelandsgade 3, 1. sal

2300 København S

Kontaktperson

aoelu@kk.dk

Del med