Borgermøde: Hvordan kan vi stormflodssikre os i fremtiden?
Københavns Kommune er en del af Transportministeriets forundersøgelse af en stormflodsplan for hovedstadsområdet sammen med Hvidovre, Dragør og Tårnby kommuner, Sund & Bælt, Metroselskabet, lufthavnen, DSB og Banedanmark samt relevante ministerier.
Forundersøgelsen er ikke en handleplan, men et forarbejde, der skal kvalificeres i de kommende år, som kræver national- og kommunalpolitisk stillingtagen på en lang række områder.
De nye resultater fra forundersøgelsen af stormflodsplanen præsenteres tirsdag den 19. november fra kl. 17-18.30 på Filipskolen, Amager Strandvej 124 A.
Til borgermødet dykkes der ned i fremtidige sikringsniveauer, tekniske løsninger, miljøforhold og økonomiske aspekter med fokus på Amager Øst, som er vigtige skridt i en proces, der kræver både national og kommunal politisk opbakning.
Borgermødet afholdes af Københavns Kommune, Amager Øst Lokaludvalg og Miljøpunkt Amager.
Læs mere her