Det har vi støttet i 2017
Måneden angiver det tidspunkt, hvor bevillingen er givet. Projekterne er gennemført i 2017.
Læs beskrivelse og beslutning vedr. de enkelte projekter i lokaludvalgets dagsordener.
Klik på projektets navn for at læse en evaluering.
September 2016
- Amager Børnemusikfestival, 30.000 kr.
Koncerter og workshops i vinterferien for børn og deres voksne arrangeret af Kulturinstitutionerne på Amager.
Oktober 2016
- Hav og hypoteser, 15.000 kr.
Værksteder og forsøg, hvor børnene kan afprøve og undersøge ting fra naturen i Naturcenter Amager Strand.
December 2016
- Øens Frie Fiskeforening, 20.000 kr.
Nystartet forening arrangerer fisketure og udendørs madlavning for børn og unge. - Morgenmadskoncerten, 10.000 kr.
Koncerter, hvor publikum kan lytte til klassisk musik mens de spiser morgenmad. - Julefest for asylansøgere og flygtninge, 22.000 kr.
Åbent tilbud til asylsøgere fra Asylcenter Kongelunden samt indvandrere og flygtninge på Amager. - Bigbandvokaljazz m. indledende foredrag, 10.000 kr.
Foredraget skal være et gratis tilbud til skoleelever, deres undervisere og andre borgere.
Januar
- Jorden er giftig, 18.500 kr.
Huskunstnerprojekt om klimaforandringer og bæredygtigt byggeri for skoleelever i 4.-6. klasse. - Sæbekasse delebil event, 9.000 kr.
Workshop for familier med byggeri af sæbekassebiler og efterfølgende ræs. - 60seconds kortfilmfestival 2017, 30.000 kr.
Filmene varer 1 minut og er uden lyd. De vil blive vist ved Amagerbro Metrostation og Holmbladsgade/Kvarterhuset. - Koncertstøtte til foreningen Amardillo Events, 20.000 kr.
Nystartet forening der ønsker at styrke kulturelle aktiviteter i lokalmiljøet. - Skolevalg i Amager Øst, 5.000 kr.
Støtte til opstartsevent samt en debattørbootcamp for folkeskoleelever i 8., 9. og 10. klasse.
Februar
- Majfest, 40.000 kr.
Handelsliv, kulturliv og foreningsliv går sammen om en tre-dages begivenhed på Amagerbrogade. - CPH:DOX for Børn og Unge på Amager, 35.000 kr.
Dokumentarfilmfestival og workshops for familier og skoleelever. - Musik over alle grænser – børn og unge bryder grænser, 35.000 kr.
Undervisning i musik, sang og dans fra forskellige lande for børn og unge. - Spirende historier fra Amager, 8.000 kr.
To forfattere fra Amagers spirende litterære vækstlag holder oplæsning, hvorefter publikum kan stille spørgsmål. - Scenarier for grøn mobilitet, 50.000 kr.
Forprojekt med workshops for lokale borgere, som skal afklare mulighederne for grøn mobilitet på Amager.
Marts
- Gavlmaleri, 30.000 kr.
A/B Åland har søgt støtte til udførelse af lokalt kunstværk på gavlen ved Frankrigshusene 24. - Havenetværk til Amager Sociale Æblemosteri, 30.000 kr.
Et non-profit socioøkonomisk æblemosteriprojekt mellem haveejere og socialt udsatte. - Pigeværelset, 15.000 kr.
Børne- og Kulturpiloterne arrangerer et scenekunst projekt om at være pige på tværs af etnicitet, bydel og alder. - Foreningen Genklange 2017, 20.000 kr.
Klassiske koncerter for børn i Kvarterhuset. - Naturcenter Amager Strand, 8.000 kr.
Fødselsdagsarrangement med fiske-workshop, sandkage og saft i forbindelse med naturcenterets 2års fødselsdag.
April
- CPH PIX/BUSTER på Amager, 30.000 kr.
Børnefilmfestival med medieworkshops, værksteder og animationsworkshops. - Svedig sommer på stranden, 20.000 kr.
Et midlertidigt kulturhus midt på stranden, med aktiviteter indenfor temaerne: jazz, cirkus og arkitektur. - På sporet af vikingerne, 20.000 kr.
Copenhagen World Music Festival afholder koncerter og workshopaktiviteter med fokus på nordisk folkemusik og verdensmusik. - Kunstudstilling ved Amager Strand minigolf, 20.000 kr. (udsat til 2018)
18 kunstnere udstiller skulpturelle værker, tilpasset minigolfbanens arkitektoniske rum. - Børnebasket Jr. NBA Turnering, 11.250 kr.
Jr. NBA League – skolebasket og bydelsturneringer på Amager. - Amagerbanens Venner, 6.300 kr.
Udsmykning af to vægge ved Amagerbanens nye overkørselsanlæg ved Kløvermarken.
Maj
- Amager Børneteater Festival 2017, 30.000 kr.
Børneteater festival med workshops i efterårsferien. - Amager Musikfestival “…og springe højt af glæde”, 5.000 kr.
En koncertrække afholdt i 12 kirker, med formål at skabe oplevelser og dialog om musikken i fortiden, nutiden og fremtiden. - Amardillo Events, 20.000 kr.
Jazzkoncertarrangementer i juni, juli og august. - Frivillig Fredag 2017, 20.000 kr.
Netværksdag i september, hvor bydelens borgere kan møde foreningerne, og foreningerne kan møde hinanden. - Sundby Handelsforening, 30.000 kr.
Støtte til julebelysningen på Amagerbrogade og de store sidegader. - Planteklubben 2017, 8.500 kr.
Grønne arrangementer, fordelt i bydelen resten af året.
Juni
- Filmdokumentation af lokalt klimavejsprojekt, 30.000 kr.
GF Øresund Vejlaug har fået støtte til en kort film om deres 8 år lange klimavejsprojekt. - Arabisk aften, 6.000 kr.
Arrangement i Kvarterhuset med oplæg om arabisk litteratur, debat, mad og musik. - 24 splinternye hemmeligheder, 48.150 kr.
Juleaktiviteter med Børnekulturhus Ama’r og Teater ZeBU. - Prags Byhaver – videre udvikling, 20.000 kr.
Støtte til container til redskaber samt arrangementer for brugerne. - Sommerfest for Burets brugere og deres forældre, 11.500 kr.
Prismen arrangerer en åben sommerfest som led i dialogen med Burets brugere om at sikre et godt miljø i Prismen. - Amar:litt litteraturarrangementer, 14.050 kr.
Litteraturarrangementer, der foregår på et sted specielt valgt til formålet. - Åbent sommerarrangement i værestedet på Prags Boulevard, 4.500 kr.
Brugerne i skurvognen på Prags Boulevard tænder grillen og holder åbent hus for alle interesserede. - Helhedsplan for Kløvermarkens Idrætsanlæg, 100.000 kr.
Kløvermarkens brugerklubber har fået støtte til at lave en helhedsplan for renovering og udbygning af deres faciliteter. - Lergravens vild med vilje, 22.500 kr.
Den grønne friskole fortsætter deres lærings- og inspirationsprojekt om mangfoldig natur i byen.
August
- Morgenmadskoncerten 2, 10.000 kr.
Koncerter, hvor publikum kan lytte til klassisk musik mens de spiser morgenmad. - Glemmer du?, 12.000 kr.
Arrangement om demens med oplæg af skuespiller Bodil Jørgensen, debat og besøg af en lokal demensrådgiver. - 100% Fremmed?, 15.000 kr.
Udstilling med 100 portrætter af 100 borgere, der statistisk repræsenterer de mennesker, der har fået asyl ml. 1956-2017
September
- Amager-Eftermiddag i Kvarterhuset, 5.500 kr.
Oplev Amagers særlige historie gennem musik, dans og mad
Oktober
- Debat- og forfatteraften med Geeti Amiri, 2.000 kr.
Aftenen byder på oplæg fra Amiri, hvor hun fortæller om sig selv og sin rolle som mønsterbryder i en anden kultur, end den hun er født i. - Julearrangementer i NABO Center, 10.000 kr.
Værestedet N.A.B.O. Center holder i december måned forskellige julearrangementer som juleklip, bankospil, juleaften og nytårsmiddag. - Painting Potluck, 5.000 kr.
Fernisering og åbent hus i Atelierforeningen Prag61. - Fordybelseskasser, 16.000 kr.
Børnekulturhus Ama’r tilbyder kasser til besøgende med opgaver i arkitektur, geometri, mål, byggedesign mm.
November
- Amager møder Kairo på gulvet, 10.000 kr.
Teaterskolen The Commedia School laver dansk-egyptisk scenekunstudveksling og forestillinger for borgerne i Amager Øst. - Bryd mønsteret, 2.160 kr.
Workshops hvor deltagerne arbejder med det, der hindrer dem eller står i vejen for, at de kan nå deres mål eller ønsker.
December
- Julebanko på Kofoeds Skole, 10.000 kr.
- Jul i Bibliotekshuset, 7.500 kr.
- Amagers julekoncert 2017, 10.000 kr.
- Juleaften i Sognegården, 13.150 kr.
- Det kreative fællesskab i Kvarterhuset, 11.830 kr.
- Informationsplancher om elektronikaffald, 15.000 kr.