Cykelsti på hele Raffinaderivej

  • Cykelsti på Raffinaderivej
Den dobbeltrettede cykelsti på Raffinaderivej færdiggøres hele vejen til Kløvermarksvej

Politikerne på Rådhuset har i kommunens budget for 2021 sat penge af til at forlænge cykelstien på Raffinaderivej hele vejen til Kløvermarksvej.

En følgegruppe fra lokaludvalget har i løbet af efteråret holdt møder med Teknik- og Miljøforvaltningen om cykelstiens udformning, på baggrund af forslag og kommentarer fra borgere og erhvervsdrivende i området.

Forvaltningen er nu ved at færdiggøre planen for cykelstien. De forventer at kunne sende det endelige projektforslag til kommentering hos lokaludvalget i begyndelsen af 2022.

 

Forlængelse af cykelstien på Raffinaderivej har været en del af lokaludvalgets ønsker til de kommunale budgetforhandlinger i en årrække.